Soveværelse
I et soveværelse handler det først og fremmest om at skabe et afslappet miljø med gode forudsætninger for en god nattesøvn. Men samtidig kan soveværelset være et multifunktionelt rum, hvor du ser fjernsyn, læser bøger eller avis. De gardiner, du vælger, skal selvfølgelig skabe en rolig og harmonisk atmosfære, men du bør også tænke på, hvilke andre krav, der bør stilles til dine gardiner i soveværelset.
Lys kontra mørke i soveværelse
Sover du bedst i bælgravende mørke? Så er det mørklægningsgardiner, du skal vælge til dit soveværelse. Du kan vælge et gardin med specielt mørklægningsvæv. Men du kan også vælge en dobbelt gardinstang eller en skinne med to spor, hvor der monteres et tyndere gardin forrest og et mørklægningsgardin bagerst. Et foret gardin er også et alternativ til et mørkt soveværelse. Du kan også have et screen rullegardin om dagen og et mørklægningsgardin bagved, som trækkes ned om natten.
Uanset gardinvalg, så lad det gå så langt ned i vinduet som muligt, og et godt stykke over vindueskarmen for optimal mørklægning. Ønsker du at vågne til morgensol, så vælger du blot et tyndere gardin til dit soveværelse.
Temperatur
Det betaler sig at tænke over hvilken kompasretning vinduet peger mod. Har værelset vindue mod syd og vest får de mange soltimer og en høj indendørstemperatur, hvilket betyder, at du bør vælge et fleksibelt gardin, som kan sænke temperaturen og gøre det mere svalt og behageligt. F.eks. et gardin i grovere væv eller et Screen rullegardin. Husk at trække gardinet i soveværelset for i god tid!