Et stærkt fundament 

Kirsch Group arbejder med flere salgskanaler og brands, der tilsammen gør det muligt at møde kunder og samarbejdspartnere dér, hvor deres behov opstår. Vores struktur understøtter én samlet forretning, hvor medarbejdere, teams og samarbejdspartnere er tæt forbundet gennem fælles processer, faglighed og service.

Kirsch gardinbussen

consumer: Direkte kontakt til slutkunden

Rådgivning og salg i kundens hjem

Gennem vores forhandlerbrands møder vi mange kunder direkte i deres hjem. Her tilbyder vi personlig rådgivning, opmåling og salg af skræddersyede gardiner og markiser, hvor kvalitet, tryghed og nærvær er afgørende.

Kunderejsen tager udgangspunkt i den enkelte kundes behov og situation. Vi arbejder med Made-To-Measure-løsninger og tager ansvar for opmålingen, så løsningen passer – både funktionelt og æstetisk. Montering kan tilkøbes, og leverancen følges hele vejen, så kunden oplever sammenhæng og klarhed i processen.

Vores succes måles på den samlede kundeoplevelse. Det er den måde, vi rådgiver, følger op og samarbejder på, der skaber tillid og langvarige relationer.

Landsdækkende service og fælles faglighed

Vi har et stærkt, landsdækkende set-up med rådgivere, montører og supportfunktioner, der arbejder tæt sammen på tværs af brands og regioner. Det sikrer ensartet kvalitet, høj driftssikkerhed og fleksibilitet i opgaveløsningen.

Montage udføres af Kirsch Groups landsdækkende serviceenhed, som arbejder på tværs af forhandlerbrands og disponeres gennem et fælles koordinationsteam. Det giver et stabilt og professionelt serviceniveau – uanset hvor i landet opgaven løses.

Salg via webshop

Nogle kunder foretrækker at handle online. Derfor tilbyder vi også salg af skræddersyede gardiner via e-commerce, hvor kunden i sit eget tempo kan sammensætte sin løsning derhjemme.

Den digitale kanal giver fleksibilitet og valgfrihed, uden at gå på kompromis med kvalitet og pasform.

Trade: Detailhandel, erhverv og projekter

Kirsch Group leverer produkter og løsninger til detailhandlen, erhvervskunder og projektmarkedet gennem vores produktbrands DEBEL og Kirsch. Med mange års erfaring og et tæt samarbejde med vores partnere har vi opbygget en solid fælles forståelse for både markedet og de forskellige forretningsmodeller, vi arbejder med.

Detailhandel

I detailhandlen er DEBEL-brandet en central del af forretningen. Her arbejder vi tæt sammen med vores samarbejdspartnere om sortimenter, koncepter og salgsformer, der tilpasses det enkelte forretningskoncept – på tværs af butik, e-commerce og andre salgsformater. Fokus er altid på kvalitet, driftssikkerhed og løsninger, der skaber værdi i hverdagen.

Erhverv og projekt

I erhvervs- og projektmarkedet håndterer vi både små og store opgaver med fokus på fleksibilitet, faglighed og præcision. Projekterne løses i tæt dialog med erhvervskunder, bygherrer og rådgivere og tilpasses den konkrete opgave – fra rådgivning og projektering til levering og montering.