Funktion og stemning i ét
Køkkenet er hjemmets hjerte – et sted hvor vi samles, laver mad og nyder hyggelige stunder. Derfor skal gardiner til køkkenet ikke kun være praktiske, men også være med til at skabe den rette stemning. Et køkkengardin giver dig mulighed for at skærme af for solens skarpe stråler, så både blomster og madvarer beskyttes, og så du kan sidde ved køkkenbordet uden at blive blændet.
Samtidig er gardiner en vigtig del af indretningen. De kan binde køkkenet sammen med resten af boligen og tilføre både varme og personlighed. Vælg for eksempel florlette gardinlængder for et lyst, elegant og luftigt udtryk – eller gå efter mere dæmpede tekstiler, hvis du ønsker ro og hygge.
Er du i tvivl om, hvilke gardiner der passer bedst til dit køkken? Book et besøg af vores gardinkonsulent. Her får du mulighed for at se og mærke stofprøver direkte i dit hjem, så du nemmere kan vurdere kvalitet og stil. Konsulenten hjælper samtidig med at måle dine vinduer op, så du er sikker på et perfekt resultat. Gardinkonsulenten bookes nemt via vores forhandlere her.
Indsyn
Vil du kunne læse avisen og nyde frokosten i fred og ro, og samtidig have et stort lysindfald, er duoroller gardiner et godt alternativ til køkkenet.
Åben indretning
Mange hjem har en åben indretning med fx køkken-alrum, og det stiller en del andre krav til gardinerne. De skal passe til indretningen i begge rum, og samtidig være nemme og fleksible at tilpasse efter døgnets forskellige behov. Et tip er at vælge et ensfarvet gardin, som beroliger og samler farvevalget i rummene.
