Vi har ændret navn fra Deco Group til Kirsch Group.
Navneskiftet handler grundlæggende om at samle koncernen under et navn, der bedre afspejler, hvem vi er i dag.
Kirsch Group samler vores produkt- og forhandlerbrands – Kirsch, DEBEL, UNIG, SEGA, Gardinbus.com og Topjaloezieen – under ét genkendeligt koncernnavn.
Kirsch er et velkendt navn i gardinbranchen og har været en del af koncernen i mange år. Derfor er det naturligt, at netop vores hovedprodukt også afspejles tydeligt i koncernnavnet. Ved at samle vores forretningsmæssige aktiviteter under ét fælles navn styrker vi koncernens samlede identitet på tværs af markeder.
For kunder og samarbejdspartnere har navneskiftet ingen praktisk betydning. Vi er fortsat den samme virksomhed med de samme værdier og de samme mennesker bag. Det er alene navnet, der er nyt.
“Det nye navn er et naturligt skridt, som skaber klarhed og samler koncernen under ét fælles og genkendeligt navn. Navneskiftet ændrer intet i vores måde at arbejde på eller i de produkter og løsninger, vi leverer til vores kunder,” siger Christian Fast, CEO i Kirsch Group.
Oktober 2025
Nyegardiner.dk bliver til UNIG®
Deco Group har opkøbt brandet UNIG® (UNIGgardin.dk).
UNIG® bliver nu en del af Deco Group og samles med nyegardiner.dk under ét fælles navn – UNIG®.
Fra 1. oktober 2025 lancerer UNIGgardin.dk en ny og forbedret webshop med endnu flere muligheder for vores kunder.