Stramme og enkle udtryk til hele huset
Rullegardinet er en klassiker, der aldrig går af mode. Og med god grund. De stramme, enkle linjer passer til ethvert hjem - og kan skabe kontrastfyldte udtryk i vinduerne eller lade gardinet være en diskret understregning af boligens stil. Det afhænger helt af smag og temperament.
Uanset hvad du er til, er rullgardiner din garanti for optimal afskærmning. Vores rullegardinskollektion byder på et overflødighedshorn af væv, så du frit kan vælge om dine nye gardiner skal holde lyset helt ude eller blot skærme for solen.
En verden af nye muligheder
Luxaflex rullegardinskollektionen åbner døren til en verden af fantastiske muligheder. I kollektionen kan du vælge mellem næsten 300 forskellige væv - derfor er du sikker på at finde præcis det udtryk og den funktionalitet, du er ude efter til dit hjem.
Sæt dit personlige præg
Der findes mange muligheder for at sætte dit eget præg på dine rullegardiner, så du får unikke gardiner som er tilpasset dig og dit hjem.
Renset for alle overflødige detaljer evt. tilsat en aluminiumsliste i bunden kan rullegardinet tilføre dit rum et stramt og minimalistisk look. Vælg et rullegardin med en flæse forneden og du skaber et mere romantisk udtryk. Du kan også sætte dit personlige præg på rullegardinet med et dekorativt nedtræk som understreger stilen.
Rullegardiner kan uden problemer kombineres med vores panelgardiner. Stoffet til begge gardintyper vælges fra samme kollektion, så mulighederne for et unik udtryk er næsten uendelige. Læs mere om panelgardiner.
Læs mere ved at vælge "om produktet"
Purple Shot, Ethno Casual, Rough Elegance er navnene på nogle af de nye tendenser vi netop nu ser i boligindretningen. Lad dig inspirere af vores mange styleguides - og se hvordan du kan bruge gardinerne til at skabe spændende effekter i boligen. Nysgerrig?
Pressemeddelelse
Læs den udsendte pressemeddelelse om Luxaflex rullegardiner med SoftRaise betjening - Farvel til ustyrlige rullegardiner. Eller læs pressemeddelelsen om hvordan du med et rullegardin kan være med til at understrege boligstilen - Vovede rullegardiner stjæler billedet.

Fleksibel betjening
Hvilken betjening, der er den mest optimale til dine nye rullegardiner, afhænger af vinduets placering og dine præferencer.
Sidetræk:
Rullegardinet betjenes med en kæde i hvid, grå eller sort. Med sidetræk kan rullegaridinet placeres meget præcist.
Kæden kan vælges i højre eller venstre side.
Fjeder:
Den klassiske fjederbetjening til rullegardinet. Fordelen ved fjederbetjening er at rullegardinet står helt enkelt uden nedhængende snore. Til fjederbetjening kan vælges mellem mange forskellige dekorative nedtræk i stål, læder eller plast.
Softraise fjeder:
Er fjederbetjeningens generation to. Softraise sikrer at rullegardinet ruller langsomt op og ikke løber løbsk. Vælg ligeledes her mellem mange forskellige nedtræksmuligheder.
Motorbetjening:
Med et motorbetjent rullegardin er det nemt at skærme af efter behov i højtsiddende vinduer. Du kan vælge mellem et rullegardinsmotor med batteri eller en der bliver tilsluttet el. Vælg mellem forskellige typer at betjeninger: Kontakt til at placere på væg, fjernbetjening eller vægsender: Der er også mulighed for at få lys- og temperatursensor eller en timer til at styre hvornår diner rullegardiner skal køre op eller ned.
Størrelser på rullegardinet
Max. bredde og højde for målbestilte rullegardiner varierer alt efter hvilken rullegardinstype det handler om, og om produktet styres ved hjælp af motor eller ej.
Desuden kan du vælge en elegant deko kassette som sidder øverst og dækker selve rullen med væv. Deko kassetten fås i hvid, alu og sort.
Ønsker du 100% mørklægning skal du vælge et rullegardin med kassette og sidelister. Kassetten og sidelisterne fås i hvid og alu. Læs mere om mørklægning under "hold lys og ubudne gæster ude".
Til vippevinduer skal du vælge modellen Skylight som monteres i niche og med lister.
Hold lys og ubudne gæster ude
Ønsker du at det skal være helt mørkt i soveværelset eller børneværelset, er rullegardinet det mest effektive valg - da det er muligt at mørklægge 100% så hele familien kan sove uforstyrret - også om sommeren hvor solen står tidligt op. Luxaflex rullegardiner holder ikke kun solen ude, vi har også rullegardiner med insektnet, der kan holde insekter ude. Læs mere om insektnet.
Rullegardiner med eget stofvalg
Ønsker du at få lavet et rullegardin med dit helt eget og særligt udvalgte stof, hjælper vi også med det. Vi forstærker dit stof så det egner sig til en rullegardinsløsning, og producerer derefter rullegardinet efter mål. Hør mere hos din lokale forhandler.
