Efter 4 år uden gardiner fandt familien Andersen endelig den helt rigtige løsning. I dag sørger Duette® fra Luxaflex® for hygge og stemning i den kombinerede stue og spisestue.
”Egentlig har vi ikke det store behov for gardiner i vores stuer, fordi vi bor helt ugeneret. Det primære formål var klart hyggen, men siden har vi fundet ud af, hvor funktionelle gardinerne rent faktisk er”, siger Marianne Andersen. Blandt andet er familien nu fri for genskin i væggene og i TV’et på solrige dage.
I stuens store vinduer fra gulv til loft er Duette® plisségardinerne sat op i tre sektioner, så det er muligt at trække ned efter behov. Det giver en stor fleksibilitet i forhold til at justere lysindfaldet – uden at være nødt til at lukke alt lys ude. En anden fordel ved Duette® er, at de beskytter mod UV-stråler, så familien i Virring uden for Skanderborg undgår, at møblerne bleges af solen.


”Vi fik virkelig god vejledning hos Garant i Tilst, som kom hjem til os med gardinprøver”, siger Marianne Andersen. ”Gardinkonsulenten vidste, hvad han talte om, og det gjorde valget meget nemmere”.
Duette® i Virring
- Duette® 64 mm væv
|